Nyheder
Nyheder
AJ Stole og KR udnævner CEO til ny samlet velfærdsvirksomhed
Det er med stor glæde, at vi nu kan løfte sløret for vores nye CEO.
KR og AJ Stoles bestyrelser har udpeget 47-årige Lars Philip Knudsen,
som kommer til at stå i spidsen for den nye samlede velfærdsvirksomhed
op til og efter fusionen den 1. januar 2019.
Lars Philip Knudsen er 47 år og kommer fra en stilling som Supply
Chain- og Produktionsdirektør hos Red Horse. Lars Philip har en
stærk og årelang produktions- og ledelsesfaglig baggrund og vil i
første omgang fokusere på, at få integreret de to virksomheder og
optimeret værdikæderne.
Lars Phillip: "Jeg ser frem til at blive en del af teamet ved KR Hospitalsudstyr
og AJ Stole. Det er med lige dele stolthed og ydmyghed,
at jeg overtager ledelsen af to velrenommerede danske virksomheder
der, hver for sig, har skabt unikke og innovative løsninger inden
for velfærdsteknologiområdet. Jeg glæder mig til, i tæt samarbejde
med organisationerne, at skulle drive den forestående transformationsproces
med at sammenlægge selskaberne og udvikle en
endnu stærkere platform inden for velfærdsteknologien".
Lars Phillip starter den 1. december og kommer til at arbejde tæt
sammen med de tidligere direktører Bent Nielsen fra AJ Stole og
Liv-Janne Hansen fra KR, som begge får nye roller i den samlede
virksomhed. Bent bliver ansvarlig for løsningssalg og specialtilpasninger
og Liv-Janne bliver CCO.
Vi glæder os til at byde Lars Philip velkommen og til at starte det
nye eventyr som én samlet virksomhed.